Privatlivspolitik for ClinicHD

Gælder fra 29. oktober 2026.

1. Hvem er vi

ClinicHD drives af Max Ventures ApS, CVR 42233196, Jerichausgade 48, 1777 København V. Vi er dataansvarlige for de personoplysninger vi behandler om dig som beskrevet her. Kontakt: lau@clinichd.com.

2. Hvilke oplysninger vi behandler

  • Kontaktoplysninger på personer hos klinikker og virksomheder vi er i dialog med eller samarbejder med: navn, rolle, virksomhed, mail, telefonnummer og vores korrespondance.
  • Offentligt tilgængelige erhvervsoplysninger om klinikker vi kontakter, fx fra deres hjemmeside og sociale medier.
  • Oplysninger du selv sender os via mail, telefon, sociale medier eller hjemmesiden.
  • Betalings- og fakturaoplysninger om vores kunder.

3. Formål og retsgrundlag

  • At kontakte relevante klinikker om vores ydelse. Vi kontakter kun klinikker på deres erhvervsmæssige kontaktoplysninger. Retsgrundlag: vores legitime interesse i at markedsføre vores ydelse over for virksomheder (GDPR art. 6, stk. 1, litra f).
  • At besvare henvendelser og indgå og opfylde aftaler med kunder. Retsgrundlag: aftale (art. 6, stk. 1, litra b) og legitim interesse (litra f).
  • Bogføring og fakturering. Retsgrundlag: retlig forpligtelse (art. 6, stk. 1, litra c) efter bogføringsloven.

4. Når vi behandler data for vores kunder

Når en klinik bruger ClinicHD, behandler vi oplysninger om klinikkens kunder og leads på klinikkens vegne. Her er klinikken dataansvarlig, og vi er databehandler. Det er beskrevet i vores databehandleraftale på clinichd.com/databehandleraftale.

5. Hvem vi deler oplysninger med

Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger leverandører til fx hosting, mail, SMS, AI-behandling og betaling. De behandler kun oplysninger efter vores instruks. Nogle af dem behandler oplysninger uden for EU/EØS, fx i USA. Det sker kun med et gyldigt overførselsgrundlag, fx EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller EU-US Data Privacy Framework. Listen over vores underdatabehandlere står i databehandleraftalen.

6. Hvor længe vi gemmer oplysninger

  • Oplysninger om klinikker vi har kontaktet: højst 12 måneder efter sidste kontakt, medmindre der indgås en aftale. Siger du nej tak, kontakter vi dig ikke igen og gemmer kun det der skal til for at overholde det.
  • Kundeoplysninger: så længe aftalen løber og derefter så længe det er nødvendigt for at håndtere eventuelle krav.
  • Bogføringsmateriale: 5 år efter regnskabsårets udløb.

7. Cookies

Hjemmesiden bruger kun cookies der er nødvendige for at den virker. Bruger vi cookies til statistik eller markedsføring, beder vi om dit samtykke først.

8. Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, dataportabilitet og til at gøre indsigelse mod behandling baseret på legitim interesse, herunder markedsføring. Skriv til lau@clinichd.com.

9. Klage

Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.datatilsynet.dk.

10. Ændringer

Vi kan opdatere politikken. Den gældende version står altid her med dato øverst.